AB Ungdom er en klub, hvor både bredden og eliten trives og udvikles gennem sjove og sunde oplevelser for børn med fokus på socialt fællesskab og fysisk udfoldelse. Vores klub har fostret talenter som Anders Antonsen, Line Kjærsfeldt og Rasmus Gemke, der alle begyndte deres rejse inden for badminton i vores ungdomsafdeling. Hos AB går vi ikke kun op i at forfine dine badmintonevner, men vi værdsætter også det tætte fællesskab, der gør os til mere end bare en klub - det gør os til en badmintonfamilie.
Med årlige sommerlejre, klubture og sociale arrangementer styrker vi båndene mellem vores medlemmer og skaber en unik atmosfære i en af landets ældste badmintonhaller. Vi lægger vægt på, at fællesskabet og klubånden styrkes igennem glæde, leg og badminton uanset alder, udseende, køn og styrke.
Velkommen til en verden af badminton, fællesskab og udvikling hos Aarhus AB!
AB afholder i den første uge af sommerferien en sommerlejr for både AB's egne spillere såvel som for spillere udefra, der har lyst til en uge fyldt med badminton, sjov og hygge.
Der vil i god tid blive sendt en invitation ud, hvor tilmelding, pris, aldersgruppe og andet praktisk for lejren vil blive specificeret.
En til to gange pr. sæson arrangerer ungdomsudvalget en klubtur for klubbens ungdomsspillere.
Klubturen består som regel af en weekendtur til et større stævne, hvor så mange som muligt af klubbens spillere vil kunne deltage.
Ud over de sportslige ambitioner der vil følge med stævnet, er der på klubturene stort fokus på det sociale, hvorfor turene er med hygge og spisning om aftenen efter endt stævnedag, samt med efterfølgende overnatning.
Der er som regel et par trænere og hjælpsomme forældre med til at coache og tage sig af det praktiske på turen.
Vi er en klub der ynder at gøre meget ud af sociale arrangementer. Således mødes spillerne til andet end badminton. Og ligeledes kan forældrene også danne tættere relationer.
Læs mere her, for at blive en del af Aarhus Badmintonklub.