test1

Kom i gang med stævnedeltagelse

Badmintonpeople er en portal, hvor man melder sig til stævner og tjekker ranglister og meget mere. Gå til badmintonpeople.

Et par gange i løbet af sæsonen er der fælles tur til stævner, hvor vi følges ad og ser hinandens kampe. Der bliver sendt invitation ud til alle ungdomsspillere til disse stævner.

Send gerne resultater og billeder fra stævner til dinna.hornshoejschierbeck@gmail.com, så vil det blive lagt på AB's facebook.

Læs beretning om tur til Herning i september 2014  her.

Sæsonen sluttes af med klubmesterskaber.

Retningslinjer for coaching

Ungdomsudvalget henstiller til, at spillere og forældre følger nogle etiske retningslinjer ved deltagelse i stævner.

AB forventer, at man som spiller opfører sig pænt både på og uden for banen, og naturligvis er der fairplay. Børnene er træningskammerater og skal kunne træne og være sammen efter kampene uden problemer.

Hvis to AB’er skal møde hinanden så tænk over, om der skal være coach på. Det er også sundt for børnene selv at reflektere over deres kampe uden forældres indblanding.

Hvis der coaches så husk at følge Badminton Danmarks regler for det. Der er KUN coach ved stillingen 11 og sideskift – altså ingen coaching under selve kampen. Fra U17 og opefter er det også tilladt at coache under kampen, dog ikke mens bolden er i spil.

Hjælp gerne hinandens børn, men selvfølgelig ikke mod klubkammerater. Hverken forældre eller spillere coacher andre spillere mod AB’ere.

Hvis man oplever konflikter i interne AB-kampe eller dårlig opførsel til stævner og arrangementer, vil ungdomsudvalget gerne orienteres.

Kontakt

Aarhus Badminton
Dyrehavevej 1-7
8000 Aarhus C

Halinspektøreren, Tonny Antonsen
Træffes på: 21426964
Cookies